Skoletrivsel
Når vi har identificeret de bagvedliggende årsager til mistrivsel,
kan vi arbejde med rodårsagerne og derved gøre forskellen.
Trivsel, selvværd og indlæring hænger tæt sammen. Derfor er det nødvendigt at arbejde parallelt med alle tre for at opnå resultater. Det gør vores skolekonsulenter i vores forskellige skoleflex tilbud. Her hjælper de elever med både sociale og faglige udfordringer.
Vores skoleflex tilbud henvender sig til elever, der har behov for støtte i folkeskolen. Forløbene er typisk af et års varighed og er et samarbejde med SOF og BUF. Tilbuddene til alle elever fra 1.-10. klassetrin, som har brug for en særlig indsats for bedre at kunne rummes og trives både socialt og fagligt i folkeskolen.
Vores læreuddannede skolekonsulenter har et tæt samarbejde med skolerne, hvor eleverne er indskrevet. Udover specifik understøttende undervisning og aflastning til eleven er det læringskonsulentens rolle at yde faglig sparring til skolens ansatte i forhold til undervisning af elever med særlige behov.