Sundhedsfaglig enhed
I Backspin kan vi gennem vores sundhedsfaglige enhed trække på dygtige
interne læger og sundhedsplejersker, hvis der er et behov for vores elever.
En del af vores helhedsorienteret tilgang, er at vi i Backspin også har et stort fokus på elevernes fysiske sundhed. Børn og unge med psykiatriske diagnoser og/eller psykologiske udfordringer oplever typisk også nogle somatiske udfordringer. Psykologer og andet personale kan derfor trække på en intern sundhedsfaglig enhed med dygtige sundhedsplejersker, sygeplejersker og læger.
Den brede sundhedsfaglige viden kan blandt meget andet vedrøre hygiejne, kost, motion, søvnproblemer, motoriske vanskeligheder, rusmidler, encoprese problematikker, seksualitet el.lign.
Hvis vi identificerer et behov for det, er det også muligt at trække på en erfaring med sanseintegrationstræning. Nogle af eleverne er sanseforstyrrede, og har brug for at blive stimuleret i hele sanseapparatet herunder den vestibulære sans, den taktile sans, høre-, syns- og lugtesansen.
Vi stiller skarpt på, hvad den enkelte elev har brug for for at kunne tage vare på sit mentale og fysiske helbred – både når de er hos os, og når de har efterladt folkeskolen.